Psykiske arbejdsskader skal frem i lyset

Fængselsbetjente oplever stadigt flere trusler og voldelige konflikter i deres arbejde. I kombination med for få ressourcer til de ansattes basale sikkerhed, er anmeldelser af arbejdsskader steget markant. Desværre er der stor forskel i, hvordan sagerne bliver afgjort.

Af: Lasse Lundberg Andreasen

Tilbage i 2011 kunne Videncenter for Arbejdsmiljø dokumentere, at fire ud af fem fængselsbetjente var utilfredse med de arbejdsbetingelser, som var deres hverdag i fængsler og arresthuse landet over hele landet. I 2011 var det især overbelægningen, som var kilden til store problemer i fængslerne. Når fængselspersonalets arbejdsdag går med at finde sengepladser, er der ikke tid eller overskud til at tale med en indsat, som har problemer. Eller stoppe en eskalerende konflikt.

De frygtelige episoder med vold og trusler mod ansatte i fængslerne er helt uacceptable.

Justitsminister
Søren Pape Poulsen
2.maj 2017

Siden dengang er forholdene desværre ikke blevet bedre. Det er ellers til trods for øget politisk opmærksomhed på området. Justitsminister Søren Pape Poulsen nedsatte i foråret en taskforce, som i samarbejde med kriminalforsorgen og Fængselsforbundet skulle komme de dårlige arbejdsbetingelser for de ansatte i fængslerne til livs.

Men de gode intentioner kommer for sent for særligt en gruppe ansatte: fængselsbetjente som har fået psykiske arbejdsskader som resultat af de barske arbejdsforhold. Og som vel at mærke skal igennem en kompliceret proces for at få anerkendt skaderne på deres psyke. Skader som i mange tilfælde er så invaliderende, at de ikke kan vende tilbage til deres gamle job eller jobmarkedet i det hele taget.

Manglende sikkerhed giver skader og sygdom

Anne Katrine Bay er advokat for KLA Personskade. Her fører hun erstatningssager for en række fængselsbetjente, som kæmper med at få anerkendt deres arbejdsskader.

»De fængselsbetjente, vi forsøger at hjælpe, har været under et voldsomt pres i deres arbejdsdag. Vi hører fra vores klienter, at fangerne i fængslerne er blevet hårdere som gruppe. De ressourcestærke fanger, som tidligere sad sammen med de mindre ressourcestærke, afsoner i dag f.eks. med fodlænke derhjemme. Det gør koncentrationen af de hårde kriminelle meget større,« fortæller hun.

Skaderne kan både opstå pludseligt og være et resultat af belastninger over længere tid. De pludseligt opståede skader kalder man i arbejdsskade-terminologien for ulykker. Det kan f.eks. være enkeltstående voldsepisoder, hvor en fange bliver meget voldelig.

Vold og trusler må ikke blive hverdagen i danske fængsler.

Direktøren for kriminalforsorgen
Thorkild Fogde
2.maj 2017

Ulykker i faggruppen Politi, beredskab og fængsel topper ifølge Arbejdstilsynet, i statistikken over alvorlige arbejdsulykker. For hver 10.000 beskæftigede kommer 90 personer ud for en alvorlig arbejdsulykke i de brancher.

Men også arbejdsskader, som har udviklet sig over længere tid, spiller en stor rolle for fængselsbetjentene, fortæller Anne Katrine Bay.

»Vi hører fra vores klienter om en hverdag, hvor basal sikkerhed for betjentene ikke er på plads. Vi har set eksempler, hvor der ikke har været mulighed for at tilkalde forstærkning, hvis der skulle opstå en farlig situation. Samtidig er bemandingen i fængslerne ikke god nok, så der simpelthen er for få på vagt. Det kan give en stor utryghed i dit arbejde, hvis du føler, at du ikke er stand til at varetage din egen sikkerhed. Særligt når belastningen sker over flere uger, måneder eller år.«

Den tunge bevisbyrde

Når først en voldsepisode eller belastning over længere tid har manifesteret sig i en psykisk arbejdsskade, står fængselsbetjentene overfor endnu en udfordring. Ikke alene skal de håndtere den depression, PTSD eller stress, som kan være resultatet af belastningen. De skal også kunne dokumentere, hvordan deres arbejdsskade er opstået.

»Mange af vores klienter løber panden mod en mur, når de, ofte flere år senere, skal tilbage og finde de rette dokumenter, hvor f.eks. en voldsepisode er registreret. Man kan ikke i alle tilfælde søge i arkiverne på en måde, så det er let at finde frem til de relevante dokumenter.«

Kampen for at finde de rigtige dokumenter og registreringer kan være opslidende nok i sig selv. Men fængselspersonalets udfordringerne stopper ikke der.

»Vi ser sager, hvor to ansatte, som har været ude for den præcis samme belastning eller episode, får afgjort deres sag vidt forskelligt: De ene får medhold – den anden gør ikke.«

Anne Katrine Bay understreger, at læger og andre behandlere spiller en afgørende rolle i arbejdsskadesystemet. Det er ikke ualmindeligt, at afgørelsen i to ens arbejdsskadesager falder forskelligt ud, alene fordi den ene parts læge har beskrevet skaden korrekt, mens den andens læge måske har lavet fejl eller en mangelfuld registrering.

Det gælder dog ifølge Anne Katrine Bay ikke kun for fængselsbetjente, men for alle typer af arbejdsskader.

Vilkårlige afgørelser gør ondt værre

Det er ikke svært at forestille sig, at når arbejdsskadesystemet fejler, har det store konsekvenser for de berørte fængselsbetjente.

»Jeg møder mange grelle eksempler på psykiske arbejdsskader i mit arbejde, fortæller Anne Katrine Bay, og fortsætter:

»Betjentenes sikkerhed bliver i visse tilfælde nedprioriteret til fordel for effektivitet. Vores klienter er de ansatte, som betaler prisen. Men de betaler også en høj pris i et arbejdsskadesystem, hvor der er så stor forskellighed i afgørelserne. Det er overladt til tilfældigheder, om de f.eks. lige har været i stand til at finde en voldsregistrering frem. Om der er kollegaer, som kan vidne. Eller om de lige netop kan huske datoen for en episode, og dokumentere, hvordan den har fundet sted.«

»En psykisk arbejdsskade er ofte et stort handicap. De færreste kommer tilbage og arbejder i et fængsel igen. Mange mister evnen til overhovedet at have et arbejde«.

De nyeste tal fra Fængselsforbundet viser, at selv i de åbne fængsler, som ellers ikke har været plaget af ligeså voldelige episoder som arresthuse og almindelige fængsler, også oplever massive stigninger i vold på arbejdspladsen:

»I 2016 var der 131 volds- og trusselsepisoder mod personalet i landets åbne fængsler. Det er 93 procent flere end året før, hvor der var 68 overfald.«

Fængselsforbundet.dk

Stor stigning i voldsepisoder

Kriminalforsorgen har foreløbigt registreret 621 episoder vedrørende vold eller trusler mod kriminalforsorgens ansatte i 2016, hvoraf de 202 skete i forbindelse med en magtanvendelse. Tallene dækker både episoder i og udenfor fængslerne. Det er 220 episoder mere end i 2015.

Pressemeddelelse fra Justitsministeriet 2. maj 2017.